Det kræver en enorm mængde varmeenergi at øge Jordens gennemsnitlige overfladetemperatur. Havene på Jorden er simpelthen enorme og har en enorm kapacitet til at holde på varmen. Men vi har formået at udfordre naturens evne til at tilbageholde miljøgasser. Det er blevet varmere på Jorden. Den ekstra varme fører til ekstreme temperaturer i nogle regioner, nedbør, reducerer snedække og havis og ændrer levesteder for planter, dyr og mennesker.
Rekordhøje årlige temperaturer over land- og havoverflader bliver målt over hele verden.
De varmeste år globalt har alle fundet sted siden 1998, hvor top ti er henholdsvis 2005, 2010, 2013, 2014, 2015, 2016, 2018 og 2019. Der er mere end 99,9 procent chance for, at 2020 vil være blandt de varmeste år, der er blevet målt.
Temperaturen på Jorden er mere end 0,5°C varmere end gennemsnittet for 1986-2005. Men på mange måder kan man sige, at det kunne have været værre. Vandets høje varmekapacitet betyder, at havets temperaturer ikke reagerer umiddelbart på den øgede varme, der er fanget af drivhusgasser. Vi forventer, at verdenshavene vil udlede mere kulstof i de næste 5-10 år. Dette vil føre til en selvforstærkende effekt, der vil få temperaturen til at stige yderligere. Sådan en tendens kan vi mennesker ikke nødvendigvis ændre, selvom det er os, der er skyld i den.
Læs mere om havets rolle i klimasystemet på Miljøstyrelsen.
