Nyt tilbud til skovejere om at redde fredet gammelskov
Trefadder og advokatfirmaet BAHR lancerer et nyt tilbud til skovejere, der har fået afslag på statslig finansiering til frivillig skovbeskyttelse.
Trefadder I samarbejde med advokatfirmaet BAHR og flere lodsejere har de udviklet en ny metode til at beskytte gamle skove i et hurtigere tempo uden statslig finansiering. Initiativet understøtter myndighedernes mål om 10 procent beskyttet skov inden 2030.
Frivillig skovbeskyttelse er en ordning, hvor skovejeren tilbyder at beskytte skovareal mod en økonomisk kompensation. Hvis området har natur- og miljøkvaliteter, der gør fredning relevant, og hvis fredningsmyndighederne tager imod tilbuddet, kan området fredes efter naturmangfoldloven. Skovejeren får skattefri kompensation baseret på værdien af skovdriften i området, og bevarer samtidig ejendomsretten og jagt-, fiskeri- og græsningsretten.
Desværre er den statslige ordning underfinansieret, hvilket har ført til afslag sent i forløbet og frustration blandt de involverede grundejere. Det nye tilbud, der lanceres i dag, kan fjerne køen af områder, der er klar til beskyttelse.
Lovlige rammer for privat frivillig skovbeskyttelse
BAHR har været ansvarlig for de juridiske rammer, der sikrer lodsejere forhold svarende til den nuværende statslige ordning for frivillig skovbeskyttelse. Formand Bjørn K. Haugland i Trefadder AS, der også er administrerende direktør for Skift – Business Climate Leaders, har bistået Kristiansen i arbejdet med rammerne for finansiering fra erhvervslivet. Derudover har lodsejere, herunder advokat Jens Naas-Bibow, bestyrelsesmedlem og investor i Trefadder i spidsen, bidrog til arbejdet fra skovejernes perspektiv.
– Vi oplever allerede stor interesse fra virksomheder, lodsejere og skovbrugsindustrien generelt. Nu ønsker vi, at flere bidrager til at få projektet hurtigt i gang, siger Anders Kristiansen, administrerende direktør for Trefadder.
- TrefadderLøsningen til privat frivillig beskyttelse sikrer bevaringsværdierne i de relevante skovområder gennem finansiering fra engagerede private bidragydere og reducerer den årelange ventetid, som mange lodsejere har oplevet, siger lodsejer Jens Naas-Bibow.
Nøgleelementer i juridisk ramme
- Prioritering af gammel skov med høj bevaringsværdi, men som er blevet afvist af myndighederne.
- Alternativ finansiering fra erhverv og private til at kompensere lodsejere.
- Lovforhold og tinglyst overenskomst for skovbeskyttelse, der svarer til nutidens frivillige skovbeskyttelse i statslig regi.
- Etablering af digital og offentlig platform med opdaterede kort, analyser af fredede områder, overvågningsprogram og status for rødlistede arter, naturtyper og CO2-binding.
- Platformen skal facilitere læring om natur, naturbaserede løsninger og engagement i erhvervslivet.
Den eksisterende ordning for frivillig skovbeskyttelse skaber en ”win-win” situation for både lodsejere og vores fælles naturarv, men et stigende antal lodsejere får afslag fra myndighederne trods høje bevaringsværdier.
- Det har vi nu fundet en alternativ løsning på. Vi har brug for mere konkret handling til beskyttelse af norsk natur, og vi ønsker nu kontakt til flere skovejere og virksomhedsledere, der vil bidrage til skovbeskyttelse, slutter Kristiansen.
