Effekterne af plantning af klimaskove afhænger af omstændighederne, og der vil altid være økologiske effekter af træartsskifte og træplantning på dyrket jord. Men træarter, tæthed, økosystem, omfang og driftsform er alle faktorer, der skal tages i betragtning for at opnå størst mulig diversitet i klimaskoven.
Skovejerne skal desuden tage hensyn til bl.a. lys, mikroklima, jodsammensætning, surhed, vandbalance, artssammensætning, risiko for erosion og påvirkning af landskabsmønstre ved etablering af klimaskove.
Generelt har plantager med sitkagran færre arter og den laveste diversitet, mens blandingsskove af birk, gran og sitkagran har flest arter og den højeste diversitet.
Nogle plantede skove har udvidet sig naturligt på grund af manglende forvaltning fra landmændenes side, eller pollenspredning til sårbare områder. Vores klimaskove forvaltes derfor af landmænd, der tager ansvar for forvaltningen af klimaskoven gennem hele dens livscyklus. Den støtte, vi modtager fra vores Trefaddere gør dette muligt.
Læs mere om mangfoldighed i klimaskove i rapporten fra Miljøstyrelsen.
